Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skole-hjem samarbejde

Principper for samarbejdet mellem Gjessøs Børn og hjemmene

 

Gjessøs Børn er en samlet betegnelse for Gjessø børnehave, skole og fritidstilbud.

Fællesbestyrelsen har fastsat følgende principper for Gjessøs Børns virksomhed:

 

  1. Principper for samarbejdet mellem institutionen og hjemmene, og institutionens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Disse principper er opdelt i fire grupper: princip for samtaler mellem institution og hjem, princip for forældremøde, princip for kommunikation og princip for forældres deltagelse i deres barns læring.
  2. Principper for underretning af hjemmene om børnenes udbytte.
  3. Principper for fællesarrangementer for Gjessøs Børn.

 

Principperne lever op til kravene i Folkeskolelovens § 44 stk. 2, punkt 3, 4 og 6.

Der er efterfølgende opremset konkretisering af principperne.

 

Formål:

Ovennævnte principper skal sikre, at forældrene løbende og fyldestgørende orienteres om deres barns faglige og trivselsmæssige udvikling, og at de får et grundlag for at bidrage til deres barns læring og trivsel.

Principperne skal ligeledes sikre, at institutionen og forældrene i samarbejde tager ansvar for den faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling i gruppen, så alle børn trives og bliver så dygtige, de kan.

 

1a: Princip for samtaler mellem institutionen og hjemmet.

 

Mål:

  • Samtalerne giver forældrene et fyldestgørende billede af barnets faglige udbytte og trivsel, og er med til at sikre at evt. faglige og trivselsmæssige problemer opdages i tide.
  • Samtalerne er med til at sikre et samarbejde om, at alle børn udfordres i forhold til deres potentiale, gennem fastsættelse af individuelle faglige og sociale mål.
  • Samtalerne sikrer dialog mellem personale og forældre i forhold til fastsættelse og opnåelse af målene for barnets faglige og sociale udvikling.
  • Samtalerne sikrer konkrete aftaler mellem institutionen og forældrene om, hvordan forældrene kan støtte deres barn i at nå de faglige og sociale mål.
  • Samtalerne i skoledelen understøttes af elevplanen samt evt. anden form for skriftligt materiale.

 

Institutionens ansvar:

  • Institutionen indkalder til samtalerne i tilpas god tid og samtalerne skal afholdes, så alle forældre har reel mulighed for at deltage.
  • Skolen udsender elevplanerne i tilpas god tid, så forældrene kan bruge dem som forberedelse til skole-hjem-samtalen.
  • Institutionen indkalder regelmæssigt til samtaler.
  • Institutionen vurderer løbende, om der er brug for ekstra samtaler for et barn.
  • Institutionen tilstræber at give forældrene fyldestgørende viden om, hvordan de i hjemmet kan støtte deres barns læring og trivsel.

 

Forældrenes ansvar:

  • Forældrene forbereder sig til samtalerne i skoledelen ved at gennemgå elevplanen sammen med deres barn.
  • Forældrene tilstræber, at mindst én forælder deltager i samtalerne.

 

1b: Princip for forældremøder.

 

Mål:

  • Forældremøderne sikrer et godt samarbejde mellem institutionen og forældrene omkring børnegrupperne.
  • Forældremøderne sikrer inddragelse af forældrene i drøftelse og løsning af faglige og trivselsmæssige problemer i gruppen.
  • Forældremøderne sikrer, at forældrene kender de overordnede planer for de faglige og sociale aktiviteter, der skal iværksættes i gruppen. Samt, at de ved, hvor de kan hente yderligere oplysninger.
  • Forældremøderne medvirker til at skabe et godt forældrefællesskab omkring børnegruppen.

 

Institutionens ansvar:

  • Institutionen afholder regelmæssigt forældremøder, fx to gange om året og institutionen er åben over for behovet for ekstraordinære forældremøder.
  • Institutionen sørger for, at der på møderne er plads til såvel information som dialog med og mellem forældrene.
  • Institutionen sørger for at inddrage kontaktpersoner (kontaktforældre, klasseråd, e.l.) i planlægning og gennemførelse af forældremøderne.
  • Institutionen indkalder i tilpas god tid til forældremøderne og på tidspunkter, hvor forældrene har reel mulighed for at deltage.

 

Forældrenes ansvar:

  • Forældrene bestræber sig på at deltage i alle forældremøderne.
  • Forældrene bestræber sig på at bidrage konstruktivt på forældremøderne, så gruppens faglige og trivselsmæssige udvikling sikres.
  • Gruppernes kontaktpersoner (kontaktforældre, klasseråd, e.l.) deltager som udgangspunkt i planlægning og gennemførelse af forældremøderne.

 

1c: Princip for kommunikation mellem institutionen og hjemmet.

 

Mål:

  • Kommunikationen mellem institutionen og hjemmene opleves af alle parter som anerkendende, åben og respektfuld.
  • Det er let for alle forældre at holde sig opdateret omkring såvel de praktiske som de indholdsmæssige dele af deres barns skoledag.
  • Institutionen er orienteret om væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.

 

Institutionens ansvar:

  • Institutionen informerer så hurtigt som muligt et barns forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer.
  • Institutionen tilstræber at kommunikere tydeligt og rettidigt til forældrene.

 

Forældrenes ansvar:

  • Forældrene skal som udgangspunkt orientere institutionerne, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.
  • Forældre, der er utilfredse med forhold omkring deres barns læring og trivsel, tager som udgangspunkt direkte kontakt til de involverede medarbejdere med henblik på løsning af problemet. Findes der ikke en løsning på denne måde, retter forældrene som udgangspunkt henvendelse til skolelederen.
  • Forældrene retter som udgangspunkt henvendelse til Fællesbestyrelsen, hvis de oplever, at de principper, ordensregler, værdiregelsæt og trivselsstrategier som skolebestyrelsen har fastsat, ikke efterleves.
  • Forældre, der oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn, tager så vidt muligt direkte kontakt med det andet barns forældre med henblik på løsning af konflikten. Relevante ansatte på institutionen bør orienteres, hvis det vurderes at kunne bidrage til løsning af konflikten.

 

1d: Princip for forældrenes deltagelse i deres barns læring.

 

Mål:

  • Alle forældres ressourcer udnyttes så godt som muligt til gavn for barnets trivsel og læring.
  • Alle forældre er bevidste om, at deres engagement er afgørende for barnets læring og trivsel.
  • Sociale og faglige arrangementer i institutionen giver forældrene et indblik i deres barns hverdag i institutionen og medvirker til at fremme såvel børne- som forældrefællesskaber i grupperne.

 

Institutionens ansvar:

  • Institutionen skal arbejde for, at forældrene bliver bevidste om, at deres involvering er afgørende for barnets læring og trivsel.
  • Institutionen skal arbejde for, at forældrene ved, hvordan de kan støtte deres barns læring i skolen bl.a. ved aktiviteter uden for skoletiden.
  • Institutionen skal arbejde for, at en gruppe af forældre i hver gruppe påtager sig rollen som kontaktpersoner (kontaktforældre, klasseråd, e.l.). Disse skal inddrages i planlægning og gennemførelse af forældremøder samt tage initiativ til sociale arrangementer i gruppen.
  • Institutionen tilstræber at planlægge sociale og faglige arrangementer, så flest mulige forældre kan deltage.

 

Forældrenes ansvar:

  • Forældrene tilstræber at støtte i videst muligt omfang deres barns læring såvel i institutionen som i hjemmet.
  • Forældrene sørger som udgangspunkt for, at deres barn møder parat i skolen. Herunder at forældrene signalerer, at institutionen er vigtig samt at barnet er velforberedt og respekterer ordensreglerne og almindelige normer for god opførsel.
  • Forældrene tilstræber at deltage i de faglige og sociale arrangementer i institutionen.
  • Forældrene tilstræber at arbejde for et stærkt forældrefællesskab så alle børns læring og trivsel højnes.

 

2: Princip for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen, herunder elevplanen.

 

Mål:

  • Elevplanen er en del af den løbende orientering af forældrene.
  • Elevplanen giver forældrene og eleven et fyldestgørende billede af elevens faglige udbytte og trivsel, og er med til at sikre, at evt. faglige og trivselsmæssige problemer opdages i tide.
  • Elevplanen er med til at sikre, at alle elever udfordres i forhold til deres niveau, gennem fastsættelse af individuelle faglige og sociale mål.
  • Elevplanen danner grundlag for den efterfølgende skole-hjem-samtale.

 

Institutionens (skolens) ansvar:

  • Skolen overholder bekendtgørelsen om den digitaliserede elevplan.
  • Skolen tilstræber, både i den løbende orientering og i elevplanen, at give forældrene viden om, hvordan de i hjemmet kan støtte deres barns læring.
  • Skolen tilstræber at udarbejde elevplaner, der giver et fyldestgørende billede af den enkelte elevs faglige udbytte og trivsel samt af de konkrete mål, der sættes for elevens udvikling.
  • Skolen tilstræber, at indholdet i elevplanen bygger på samtaler med eleven, så eleven er med til at fastsætte målene for sin udvikling.

 

Forældrenes ansvar:

  • Forældrene tilstræber at have en løbende dialog med deres barn om barnets mål og udbytte af undervisningen.
  • Forældrene følger, efter bedste evne, op på indgåede aftaler, om hvordan de skal støtte deres barns læring.
  • Forældrene tilstræber at holde sig orienteret om indholdet i elevplanen og kan henvende sig til skolen, hvis der er noget de ønsker uddybet.

 

3: Princip for fællesarrangementer for Gjessøs Børn.

 

Fællesarrangementer defineres som arrangementer arrangeret af institutionerne og/eller forældrene med deltagelse af børn, forældre og personale.

 

Mål:

  • Arrangementer under Gjessøs Børn understøtter børnenes faglige og trivselsmæssige udvikling.
  • At skabe fællesskaber og relationer mellem børn, forældre og personale på tværs af de aldersmæssige opdelinger.

 

Institutionens ansvar:

  • At melde ud i god tid, således at både tovholdere og deltagere har mulighed for at planlægge og medvirke i fællesarrangementerne.
  • Institutionen er altid åbne for besøg.

 

Forældrenes ansvar:

  • At deltage i og medvirke til relevante fællesarrangementer.

 

Konkretisering af ovenstående principper.

 

Fællesbestyrelsen:

Skolebestyrelsens klasserepræsentanter inviteres til alle forældremøder.

Fællesbestyrelsen afgiver hvert år en årsberetning i forbindelse med et forældrearrangement for hele Gjessøs Børn.

 

Information fra skole til hjem:

Alle skriftlige informationer fra institutionen til hjemmene foregår via hjemmesiden og Forældreintra.

Det er informationer som elevplaner, ugebreve, huskesedler, orientering om aktiviteter,

beskeder af forskellig art og Nyhedsbrev fra ledelsen.

 

Fælles arrangementer:

Der afholdes skolefest i løbet af foråret.

Der afholdes minimum et jule/sommerarrangement i hver gruppe/klasse hvert år. Forældrene er så vidt mulig ansvarlige for arrangementet.

Forårskoncert afholdes som afslutning på den frivillige musik sammen med musikskolen.

 

Fastelavnsfest, bedsteforældredag, sommerfest, Skt. Hans fest, høstfest, Luciafest og julefrokost for børn og personale er betegnelserne for arrangementer som børnene i børnehaven deltager i. Personalet og forældrebestyrelsen er ansvarlige for de forskellige arrangementer. Børnehaven laver et årshjul, så datoer og ansvarlige er udmeldt i god tid.

 

Skolen arrangerer lejrskole i 6. kl. hvert år.

Alle klasser deltager hvert år enten i en udflugt eller i skolebytte (to overnatninger på en fremmed skole).

 

Samtaler og møder i børnehaven:
Forældrene inviteres til en samtale/forventningsafklaring inden børnehavestart.

Der inviteres til en ny samtale senest seks måneder efter starten i børnehaven og en tredje samtale inden skoleindskrivningen. I forbindelse med de sidste to samtaler, udsender børnehaven et refleksionsskema inden mødet. Der kan indkaldes til yderligere samtaler efter ønske fra institutionen eller forældrene.

Der afholdes et forældremøde i hver gruppe hvert år.

 

Inden starten i børnehaveklassen:

Der afholdes et hyggemøde med deltagelse af børn og forældre inden sommerferien. Skolens ledelse, børnehaveklasselederen, skolebestyrelsesformanden og andet relevant personale deltager. Her vælges repræsentanterne til klassens forældreråd.

 

Børnehaveklassen:

Der afholdes to skole/hjem samtaler. Børnehaveklasselederen og klassepædagogen deltager.

Samtalerne afholdes senest 1.december og 1. maj.

Samtalerne tager udgangspunkt i det enkelte barns faglige og sociale udvikling (beskrevet i elevplanen) og i forhold til klassens mål, ”Fælles mål” og skolens øvrige mål. Barnet kan deltage. Der udsendes en elevplan inden samtalen i foråret.

To forældremøder om året og 1-2 sociale arrangementer under forældrerådets ansvar og i samarbejde med børnehaveklasselederen.

 

1. Klasse:

Der aflægges et hjemmebesøg inden 1. december. Der afholdes 2 samtaler, hvoraf den ene foregår ved hjemmebesøget. Klasselæreren deltager i begge møder. Matematiklæreren og klassepædagogen deltager i én samtale hver.

Samtalerne tager udgangspunkt i det enkelte barns faglige og sociale udvikling (beskrevet i elevplanen) og i forhold til klassens mål, ”Fælles mål”, skolens øvrige mål. Barnet kan deltage. Der udsendes en elevplan inden samtalen i foråret.

To forældremøder hvoraf det første afholdes inden efterårsferien. På dette møde vælges forældrerådsrepræsentanter, der i samarbejde med klasselæreren er med til at formidle forældresamarbejdet.

Klasselæreren deltager i begge møder. Klasseteamet afgør hvilken anden lærer/klassepædagog der deltager i møderne.

1-2 sociale arrangementer under forældrerådets ansvar og i samarbejde med klasselæreren.

 

2. Klasse:

2 samtaler. Klasselæreren deltager i begge møder. Matematiklæreren og klassepædagogen deltager i en samtale hver.

Samtalerne tager udgangspunkt i det enkelte barns faglige og sociale udvikling (beskrevet i elevplanen) og i forhold til klassens mål, ”Fælles mål”, skolens øvrige mål. Barnet kan deltage. Der udsendes en elevplan inden samtalen i foråret.

To forældremøder hvoraf det første afholdes inden efterårsferien. På dette møde vælges forældrerådsrepræsentanter, der i samarbejde med klasselæreren er med til at formidle forældresamarbejdet. Klasselæreren deltager i begge møder. Klasseteamet afgør hvilken anden lærer/klassepædagog, der deltager i møderne. 1-2 sociale arrangementer under forældrerådets ansvar, men i samarbejde med klasselæreren.

 

3. Klasse:

2 Samtaler. Klasselæreren og matematiklæreren deltager i begge samtaler.

Samtalerne tager udgangspunkt i det enkelte barns faglige og sociale udvikling (beskrevet i elevplanen) og i forhold til klassens mål, ”Fælles mål”, skolens øvrige mål. Barnet kan deltage. Der udsendes en elevplan inden samtalen i foråret.

To forældremøder hvoraf det første afholdes inden efterårsferien. På dette møde vælges forældrerådsrepræsentanter, der i samarbejde med klasselæreren er med til at formidle forældresamarbejdet. Klasselæreren deltager i begge møder. Klasseteamet afgør hvilken anden lærer/klassepædagog, der deltager i møderne.

1-2 sociale arrangementer under forældrerådets ansvar, men i samarbejde med klasselæreren.

 

4. Klasse:

2 samtaler. Klasselæreren deltager i begge møder. Klasseteamet afgør hvilke andre faglærer, der deltager i samtalerne. Matematiklæreren deltager i minimum en af samtalerne.

Samtalerne afholdes senest 1. december og 1. maj.

Samtalerne tager udgangspunkt i det enkelte barns faglige og sociale udvikling (beskrevet i elevplanen) og i forhold til klassens mål, ”Fælles mål”, skolens øvrige mål. Barnet kan deltage. Der udsendes en elevplan inden samtalen i foråret.

To forældremøder hvoraf det første afholdes inden efterårsferien. På dette møde vælges forældrerådsrepræsentanter, der i samarbejde med klaselæreren er med til at formidle forældresamarbejdet. Klasselæreren deltager i begge forældremøder, matematiklæreren, nye fag og deres lærere deltager efter behov.

 

5. Klasse:

2 samtaler. Klasselæreren deltager i begge møder. Klasseteamet afgør hvilke andre faglærere, der deltager i samtalerne. Matematiklæreren deltager i minimum en af samtalerne.

Samtalerne afholdes senest 1. december og 1. maj.

Samtalerne tager udgangspunkt i det enkelte barns faglige og sociale udvikling (beskrevet i elevplanen) og i forhold til klassens mål, ”Fælles mål”, skolens øvrige mål. Barnet kan deltage. Der udsendes en elevplan inden samtalen i foråret.

To forældremøder hvoraf det første afholdes inden efterårsferien. På dette møde vælges forældrerådsrepræsentanter, der i samarbejde med klasselæreren er med til at formidle forældresamarbejdet. Klasselæreren deltager i begge forældremøder. Matematiklæreren, nye fag og deres lærere deltager efter behov.

Skolebestyrelsen og skoleledelsen fra Vestre Skole kan inviteres til et forældremøde.

 

6. Klasse:

2 samtaler. Klasselæreren deltager i begge møder. Klasseteamet afgør hvilke andre faglærere, der deltager i samtalerne. Matematiklæreren deltager i minimum en af samtalerne.

Samtalerne afholdes senest 1. december og 1. maj.

Samtalerne tager udgangspunkt i det enkelte barns faglige og sociale udvikling (beskrevet i elevplanen) og i forhold til klassens mål, ”Fælles mål”, skolens øvrige mål. Barnet kan deltage. Der udsendes en elevplan inden samtalen i foråret.

To forældremøder hvoraf det første afholdes inden efterårsferien. På dette møde vælges forældrerådsrepræsentanter, der i samarbejde med klasselæreren er med til at formidle forældresamarbejdet. Klasselæreren deltager i begge forældremøder. Matematiklæreren, nye fag og deres lærere deltager efter behov.

Skolebestyrelsen og skoleledelsen fra Vestre Skole kan inviteres til et forældremøde.

Elever og forældre inviteres til orienterende møde på Vestre skole i januar/februar.

1-2 sociale arrangementer under forældrerådets ansvar, men i samarbejde med klasselæreren.

 

Generelt:

Ledelsen deltager i minimum et forældremøde i hver klasse hvert år.

 

Godkendt februar 2018